MUSIKPROGRAM 2024
Progammet er endeligt på plads.
Nedenfor kan du tage en smuglytter, på diverse kunstnere inden festivalen.
Det er desværre ikke alle kunstnerne vi har kunnet finde noget materiale på, så der må i være lidt tålmodige og vente til den rigtige vare.

_________________________________________________
Børnehaven Eventyrhuset
Vi er en flok glade børn der elsker at synge og give den gas. Vi håber i vil være med til klappe og have en fest.
GISLEV FRISKOLE
Børnehuset Gislev Fri
0.-1. klasse, Gislev Friskole
2. klasse, Gislev Friskole
3. klasse, Guslev Friskole
4. klasse, Gislev Friskole
5. klasse, Gislev Friskole
Blæserbanden
Gislev Friskole Fælleskor


Sanglege v. Karen og Tommy
Tommy og Karen spiller til daglig viser og folkemusik, men til Gislev Festival skal der ske noget for børnene, så der spiller vi sanglege. - For børn og barnlige sjæle!
NO NAME BIGBAND
No Name er et traditionelt Big Band. Vi spiller primært swingmusik fra 30' erne og op, men et par nyere latinnumre har dog sneget sig med i repertoiret.
GISLEV BYORKESTER
Gislev Byorkester har eksisteret i ca. 8 år. I de sidste 6 år har vi haft en fast besætning. Vores varemærke er powerful livsglad musik, som virkelig kommer ud over scenekanten.

Ringe Kirkes Gospelkor
Ringe kirkes Gospelkor er et kor med godt 60 medlemmer. Koret synger en del koncerter rundt omkring i landet og leverer musikken med god energi, entusiasme og indlevelse.
Gospel er de afroamerikanske kirkers livsglade sang og musik med rødder i slavernes frihedssang, og længsel efter en værdig tilværelse. Gospel er et vidnesbyrd om, hvordan sorg vendes til glæde. I sangene finder man alt det, som kan tilføre ens tilværelse mere glæde, håb, fred og taknemmelighed
Repertoiret spænder lige fra groovy moderne R & B- Gospel til gode gamle spirituals og intense ballader.
Koret ledes af Anders Gustavsen-Sprotte, en entusiastisk og energifyldt dirigent, som formår at skabe en fest og en harmoni blandt kor og koncertgæster hver gang.
Koret akkompagneres af de to dygtige musikere Emil Möglich på bas og Adam Bjerrum Møller på klaver.
TÅGEHORNET
Gislevs folkekor "Tågehornet" har eksisteret i ca. 12 år. Vi synger mest danske sange og viser, men tager en gang i mellem et par utraditionelle på programmet.
2 1/2
Vi er tre kvinder, som elsker at spille musik. Vi spiller dejlig melodiøs musik med skøn vokal.
NBC BLUES REPORT
Det midtfynske bluesband bringer en reportage fra bluesland med nye hits og gamle klassikere tilsat stemningsfulde anekdoter og vandede vitser.
En koncert med NBC BLUES REPORT beskrives bedst som at blive inviteret ind i de svedige, pulserende juke joints, som man finder dem i USAs sydstater. Her vugger og vrikker publikum til musikken, mens øllen flyder i stride strømme. Gennem korte fortællinger fremmaner forsanger og storyteller Nicolai Weile kvækkende frøer og hvislende slanger, voodoo-ritualer og mojo fra Louisianas sumpe, mens bassist og humørbombe Carsten Muller sørger for at bringe det selvhøjtidelige ned på jorden igen til Benjamin Kaaes tunge trommerytmer. Den unge guitartalent Simon Hindhede Jarren fuldender kvartetten med hidsige guitartoner.
Tøsetoner består som navnet siger, af et hold voksne tøser som er leveringsdygtige i medrivende musik. Vi spiller kopimusik i en fed blanding af rock, blues og pop, tilsat lidt country. Vi elsker at spille musik med gang i og vil gerne have publikum til at danse og synge med.
Når ”tøserne” lader instrumenterne og stemmerne tage over, så er der lagt op til en dejlig eftermiddag eller aften.
MIND THE LYRICS
Til en koncert Mind the Lyrics kan du opleve alt fra den mest indelige og sårbare kærlighedssang til en vild og næsten erotisk/ekstatisk tilbedelse af guitaristens gule pedal.
Og fra en stærkt satirisk kommentar til vores syn på indvandrerne til en munter sommerstemning ved Odense Å.
Mind the Lyrics er svære at placere genremæssigt. Bandet spiller bløde ballader, skæve, næsten viseagtige sange, funkede popnumre, rock, og sågar latininspirerede indslag. Og så har bandet et meget stærkt fokus på tekster og fortælling. Bandets forsanger, Søren Skriver, skriver tekster, der vil mere end at være musikalsk fyld. Det er små fortællinger eller refleksioner over livet, kritiske, satiriske eller følsomt ærlige. Og det er måske det, der er Mind the Lyrics egentlige DNA og baggrunden for deres navn. Det er musikalske udsagn, hvor tekst og musik går hånd i hånd.
IGEN IGEN
IGEN IGEN er rå, upoleret og skarpkantet indie-grunge/garage-rock med danske tekster og iørefaldende guitarriffs. Bandet skaber med deres solide guitar-riffpassager og melodiske kompositioner ørehængende øjebliksbilleder, ledsaget af et finurligt og poetisk tekstunivers. De har indtil videre udgivet 3 EP'er og et par singler, som kan findes på Spotify og andre streamingtjenester. IGEN IGEN's musik er et energisk og autentisk udtryk, der rammer lytterne lige i hjertet og efterlader dem med en trang til mere.
Arnar Arna
Arnar Arna, en musiker fra Island, specialiserer sig i akustisk indie pop musik. ArnarArnas musik spænder fra folkeinspirerede singer-songwriter sange til
livlige indie popnumre, påvirket af kunstnere som The Strokes, Blur, John Mayer og Ed Sheeran.
Vi er et band bestående af 6 unge mennesker: Seier (guitar/ bas), Mikkel (guitar), Solveig (bas/ sang), Simon (trommer), William (sang/ klaver) og Iben (klaver/ sang).
Egentlig er vi startet som et band i musikskolen, men vi håber på at kunne fortsætte med at spille sammen, ud over det vi allerede gør i musikskolen.
Vi spiller mest covernumre, men er også gået i gang med at skrive vores egne sange, og vores genre er nok typisk pop-rock. Engang vi skulle spille en af vores første koncerter, sagde lydmanden endda, at "vi lignede nogle der larmede lidt" (ment som kompliment 🙂 - og det er nok heller ikke helt forkert.
Ellers spiller vi bare sammen fordi vi synes det er fedt, og fordi vi vil besejre verden!